Livsduelige elever træffer fornuftige valg.

Nede på jorden og i øjenhøjde med de unge mennesker, vil jeg føre dem igennem basale life skills (livskundskaber) – en slags mental fitness. Hvad kan jeg selv gøre for ikke at blive stresset? Hvordan kan jeg spotte, når andre er det – og hjælpe dem? Er jeg den eneste i verden, der ikke kan gøre alting perfekt? Det handler om at opbygge strategier til at navigere i den verden unge lever i: De sociale medier, byture, stoffer, middage og et stærkt stigende pres for at være perfekt. Virkeligheden kan vi ikke tage fra dem. Men vi kan lære dem, hvordan de sundt gebærder sig de steder.

Hjælper det? Ja. Vi skærper opmærksomheden på, hvorfor noget kan være svært. Og vi sætter noget i stedet – hvad kan jeg så gøre. Eleverne lærer at mærke sig selv og kommunikere deres grænser let og tydeligt. Skoletræthed viser jeg også en vej til at bekæmpe. Og tvivl. Elevernes resultater er mere ro, overskud, bedre søvn, mindre fravær og mindre eller ingen stress, angst og depression. Det giver bedre indlæring. Og bedre resultater. Det kan samtidig forebygge kriser og kvartlivskrise.

Hvorfor investere mere i de unge mennesker?

Jeg har selv gået på gym, er akademiker, har forsket og har specialiseret mig i psykologi. Det, jeg dybest set er interesseret i, er at skabe en generation unge, der kan “mærke sig selv” og ved, hvor deres grænser går, så lektier laves og gode karakterer opnås – uden at de ligger helt flade undervejs eller bagefter. At det er uden stress, angst, depression og dårlig søvn som tro følgesvende. Jeg har specialiseret mig i unges trivsel og har gennem mange år arbejdet med børn og unge, pt på privatskole i Nordsjælland.

Det praktiske

Jeg skal bruge jeres aula, en håndfuld eller to af jeres studerende og 2 timer af de unge menneskers liv.

Jeres gevinst

Glade studerende performer bedre, og koster mindre nu og på sigt. Lad os sammen forebygge fravær og brug af studiestoffer for at klare sig igennem.

Har du brug for hjælp?